På min lange rejse til de fjerne franske alper hørte jeg en lille historie, hvis pointer jeg tænkte jeg ville dele lidt ud af. . .

Den foregår i Sibirien. Det gør den af to grunde: For det første så gør det den mere troværdig, da eksperter og kloge hoveder bor aldrig tæt på. Hvis der nogensinde sker noget ekstraordinært, så sker det altid mindst 100 km væk. Den anden grund til, at historien foregår i Sibirien er temperaturgradienten der. Her i Danmark falder temperaturen 1 grad for hver 100 meter man bevæger sig op ad. I Sibirien falder temperaturen 10 grader for hver 100 meter man bevæger sig opad.

Og så til historien:

Det var en kølig og klar forårsdag i Sibirien, hvor en lille sangfugl fløj omkring og ytrede sin glæde over foråret. Dette gør sangfugle som regel ved at kvidre. Så denne sangfugl fløj højere og højere og kvidrede så højt den kunne, lykkeligt uvidende om temperaturgradienten i Sibirien. Sangfuglen fløj højere og højere op. Den steg raskt 400 meter op. Men så skete der det at temperaturen (med lidt ovedregning) faldt 40 grader. Så den lille sangfugl frøs helt til is og faldt ned som en isklump på en mark.

På denne mark gik en ko og åd noget græs. Den var også glad for foråret. Da den lille sangfugl faldt ned lige ved siden af koen blev denne (koen) så forskrækket, at den gjorde, hvad sådan nogle køer nu gør. Den lagde en stor kage. Denne kage landede oven på den lille frosne sangfugl. Da sangfuglen nu lå i den varme masse tøede den lige så stille op. Dette blev den så glad over, at den gav sig til at kvidre. Dette hørte en kat, der kom forbi i det samme. Katten gik over til sangfuglen, samlede den op af sølet og åd den.

Der er fire pointer man kan lære af denne lille historie:

1. Hvis man flyver højt op, er der også dybt at falde.

2. Den, der skider på en er ikke nødvendigvis ens fjende.

3. Hvis man sidder i lort til halsen, skal man ikke give sig til at kvidre.

4. Den, der fisker en op af sølet er ikke nødvendigvis ens ven.

» Send joke på email